| Hjemmeside >| Landkort>
| forrige side> | næste
side |
En cykeltur til Skotland og de Ydre Hebrider juli
2000
English
Dirrie More, Scotland
© Ole Jacobi July 2000
Efter vi har nået bunden af bugten Loch Broom, stiger vejen igen
gennem en gammel fyrreskov, og vi må stå af cyklerne og trække.
I 170 meters højde ender skoven, og her er et udsigtspunkt over
en dyb kløft med en elv i bunden. Det ser ud til at være
et populært sted med en stor parkeringsplads, hvor flere busser er
stoppet. Efter dette punkt går det gradvist opad, til vi når
det åbne landskab i 277 meters højde. Vejen følger
en række søer, som ender i en stor dæmning, hvorfra
nedturen til Garve starter. I nærheden af Garve finder vi den omtalte
Altguish Inn, hvor vi får en kop te. Så går det nedad
hele tiden, og vi når frem til jernbanestationen i Garve kl 16:15.
Vi har heldet med os, toget til Inverness kommer kl 16:43. Toget ankommer,
og vi skubber cyklerne ind i toget, men konduktøren stopper os,
fordi vi ikke har reserveret plads til cyklerne. Heldigvis bærer
han over med os og lader os tage cyklerne med, så vi kan komme videre
til Inverness. Efter det rolige og stille liv i højlandet virker
Inverness meget hektisk med strømme af biler og mennesker. Vi opgiver
selv at finde overnatning og går til turistkontoret efter at have
reserveret pladser til cyklerne og os selv i toget til Glasgow i morgen.
I turistkontoret finder de en B&B til os i byens udkant, og vores vært
anbefaler os at gå en aftentur langs Caledonian Canal og besøge
den nærliggende kro, hvor vi spiser en rigtig god aftensmad.
Tilbage til: kortet
Hjemmeside: Susanne & Ole Jacobi
opdateret d. 9 aug 2008
tekst and akvarel af Susanne og Ole Jacobi