Inden for de seneste somre har vi besøgt øer langs den atlantiske østkyst: Lofoten i Norge, de ydre Hebrider, Orkney og Shetland i Skotland, Irland, Wales som ikke er en ø, men godt kunne være det, og Gotland i Sverige, som nok er en ø, men den ligger i Østersøen og ikke ved Atlanterhavet. Vi mener, at tiden er nu kommet til at se, hvad der ligger på den anden side af Atlanten. Da vi foretrækker øer, har vi valgt at besøge Prince Edward Island (PEI er den benævnelse man benytter lokalt) i Canada, som har den fordel for cyklister, at øen er overkommelig i størrelse og rimelig flad. Den nærmeste lufthavn viser sig at være Halifax i Nova Scotia, så vi bestiller flybillet og reserverer hotelværelse over internettet til

Tirsdag d. 8 Juli 2003
Afrejse fra Københavns lufthavn fra morgenstunden med skift i Heathrow og videre til Halifax hvor vi når frem ved tretiden om eftermiddagen. Vi dropper Halifax by, da den ligger i den forkerte retning, og tager ind på lufthavnshotellet.

Hotellet er som andre lufthavnshoteller, men lige i nærheden af hotellet finder vi et turistkontor, hvor venlige mennesker hjælper os med at reservere en B&B i Truro, og her får vi også et landkort, så vi kan finde vej.

Onsdag d. 9 Juli 2003
Med et jetlag på 5 timer er der grænser for, hvor længe man kan sove om morgenen. Der fører kun en vej nordpå, og det er en motorvej, og vi er derfor i tvivl om, hvor vi skal cykle, men en af hotellets ansatte råder os til at cykle på motorvejen, det gør han hver dag.
Kl. 7 cykler vi ud på motorvejen. Der er en bred asfalteret skulder, hvor der er fin plads til os. Ved den første afkørsel efter 5 km drejer vi fra ved Enfield og følger den gamle vej, det er trods alt mere behageligt, da bilerne ikke kører så hurtigt og der er mere at se på, da vi passerer igennem små landsbyer.