| Hjemmeside >| Landkort> | forrige side> | næste side
En cykeltur til Skotland og de Ydre Hebrider juli 2000           English

Aignish
Indsejling til Stornoway, Lewis, Scotland med færgen på vej ud.                                                              © Ole Jacobi juli 2000


Torsdag d. 13 juli 2000

Vi begynder dagen på turistkontoret, hvor vi prøver at få en overnatning til i aften, og efter mange forgæves opkald lykkes det pigen at finde et værelse i Point, 7 kilometer fra Stornoway. Formiddagen tilbringer vi på et museum, hvor der er en udstilling om vikingernes indflydelse på Hebriderne- en ret omfattende indflydelse ser det ud til at være. Efter frokost i et forfærdeligt cafeteria i et supermarked, cykler vi ud af byen for at finde vores B&B i Point. Huset ligger i en lille landsby med meget få huse og ingen forretninger eller steder, hvor man kan spise, så i betragtning af den kraftige blæst anbefaler vores vært os at tage bussen tilbage til Stornoway om aftenen for at få et måltid. Da vi er klar til at tage bussen, fortæller han os, at den allerede er kørt for 10 minutter siden, og tilbyder os at køre os ind til byen. Da det samtidigt er begyndt at regne, tager vi imod tilbuddet med tak. Et eksempel på den venlighed vi har mødt overalt på turen. Efter et måltid i County Hotel, finder vi den rigtige bus tilbage, og tilbringer aftenen med en lang interessant snak med vores værtsfolk.
 
 


Næste billede: Fragtbåd i Stornoway

Tilbage til: kortet

Hjemmeside: Susanne & Ole Jacobi
opdateret d. 9 aug 2008

tekst and akvarel af Susanne og Ole Jacobi