| Hjemmeside >| kort >| næste side|                                                       
 Akvareller fra Californien 2010
Point Pedras Blanca
Point Pedras Blanca, Californien, USA.                                                                                                   © Ole Jacobi, februar 2010
Se hvor billedet er malet fra: Google maps

22 Feb 2010

Det var dejligt at blive genforenet med familien, og vi tilbringer den første weekend med dem på en biltur nordpå ad Highway 1 til Big Sur hvor vi overnatter i Deetjen´s Hotel, en vidundelig samling af træhytter dybt inde i skoven på den vilde kyst. På turen tilbage til Los Angeles, bliver vi sat af med vore cykler ved Point Pedras Blancas, vores begyndelsespunkt for de næste dages cykeltur. Vejen løber her langs kysten i højde med havet, og der er en formidabel udsigt til havet og store søelefanter som ligger mellem stenene på stranden.

Vi er startet tidligt på eftermiddagen i perfekt vejr, langt væk fra den is og sne vi har efterladt i Danmark og så har vi oven i købet vinden i ryggen. Der er heller ikke mange biler, så vi føler os sikre på vejens rabat, som er bred og mærket med cykeltegn. Til den ene side har vi Stillehavet, og til den anden side store græsmarker, med græssende køer og heste. Efter 23 kms standser vi i den lille by, Cambria hvor vi finder et motel med en vidundelig udsigt til havet. Når man er tæt på havet spiser man naturligvis fisk på en af byens mange restauranter, og den var god.

Næste side: Cambria


Hjemmeside: Susanne & Ole Jacobi 
Akvareller af Ole Jacobi