| Hjemmeside >| Indholdfortegnelse >| forrige side >| næste side|                                                                                  English version Vatikanet
Den gamle bestyrerbolig i Godhavn og Lyngmarksfjeldet                                                    © Akvarel af Ole Jacobi 1996
Søndag, den 11. august 1996

I dag spiser vi morgenmad kl. 07.30. Jeg er på morgenmadsholdet og laver omelet. Heidi bager boller, og Jacobi laver havregrød. Det er overskyet her til morgen.

Kl. 08.30 skal Margot og Pernille + 7 andre med Sven ud at sejle med "Porsild" for at tage bundprøver. De starter nede fra havnen.

Kl. 10.00 er der højmesse i kirken, og vi er nogle stykker, der er blevet enige om at gå i kirke i dag. Kirken kaldes "Vorherres blækhus" p.g.a. en udformning i stil med en norsk trækirke. Kirken er cirka halvt fyldt. Præsten, Otto Sandgreen, er 82 år, men han kan stadig messe, - og han gør det flot. På grønlandsk. Vi synger salmer på grønlandsk, og vi forsøger at følge med, så godt vi nu kan - stavelse for stavelse. Den næstsidste salme kan vi genkende på melodien. En rigtig god gammel kending: "Det kimer nu til julefest". Men på grønlandsk. I august måned. Det er en oplevelse. Gudstjenesten slutter med, at orglet spiller en russisk folkemelodi, som vi kender så godt men ikke kan finde navnet på.

Efter gudstjenesten kommer Otto Sandgreen ned ved døren og siger farvel til alle. Han har en Dannebrogsorden på sin præstekjole, og så har han nogle meget glade og levende øjne. Han spørger mig, om vi alle er fra Danmark, og da jeg kan bekræfte det, siger han, at det er han ked af, at han ikke har fået at vide på forhånd. Så ville han have holdt en del af prædiken på dansk. Men vi kom jo netop for at opleve en grønlandsk gudstjeneste, så alt er bare helt i orden.

Kl. 13.00 skal jeg med næste hold ud på "Porsild" til Margot og Pernille samt Sven, som tager bundprøver. "Porsild" lægger sig ud for Arktisk Station og sætter en gummibåd med påhængsmotor i vandet ind mod Sorte Sand for at hente os. Vi stiger ombord: Marianne, Elsebeth, Katerina, Jacobi og mig. Så sætter han fuld kraft på motoren, og det gælder bare om at holde fast. Jacobi sidder forrest i stævnen og får et ordentligt bølgesprøjt op i ryggen.. Katerina får en våd bagdel, og jeg bliver temmelig forskrækket over, at det går så stærkt.

Ude på "Porsild" bliver der taget bundprøver på livet løs, og mandskabet arbejder hårdt. Margot og Pernille samler prøver i små plastikposer. Katerina og jeg er de eneste, der ikke har nået at spise vores madpakker, så vi sætter os ned i kahytten og spiser. Kl. 15.30 bliver vi sejlet ind til Sorte Sand igen med gummibåd, og næste hold bliver sejlet ud.

Til aftensmad får vi kogt hamburgerryg med kartofler og stuvede gulerødder og grønærter.

Kl. 20.00 er der arrangeret en fodboldkamp mellem vores studenter og de lokale "old boys" i G44. Det skal foregå på fodboldbanen (grusbanen) foran Arktisk Station. Arne er udskiftningsleder for vores hold, og det bliver udskiftet på livet løs. 3 af vores piger spiller med: Mia, Lotte og Tina. Allerede i starten af 2. halvleg lykkes det Brian at skade den grønlandske målmand, Sofus, så meget, at han må bæres ud af banen. Han bliver kørt til sygehuset af den lokale politibil (4-hjulstrækkeren). Men selvom det ser ret alvorligt ud, så morer alle grønlænderne sig hjerteligt.

Kampen ender 4-3 til G44. De 3 danske mål bliver scoret af: Torben, Lars Jon og Mikkel. Netop som kampen slutter, ankommer den skadede Sofus igen til banen. Han har fået en fibersprængning og sidder med en ispose på benet - og griner over hele ansigtet. Vi fotograferer begge hold. Alle de aktive studerende er svedige og trætte. De udviser en enorm kondi. Jeg er målløs over at se, at de kan klare vandreture først og 2 gange 45 minutters fodbold bagefter!

Programmet på skolen er aflyst i dag.


Mandag, den 12. august 1996

Vi har hørt, at skolebørnene skal starte i skolen i dag. I den anledning er der en lille seance i kirken kl. 10.00. Efter morgenmaden går vi derfor næsten allesammen op mod kirken for at se, hvad der skal foregå. Allerede på vejen møder vi en del af de små børn, der skal starte i 1. klasse i dag. De er alle klædt i den grønlandske nationaldragt. Der er flag oppe i hele byen, og vi kan se, at det virkelig er en festdag. Da vi når kirken, ser vi alle børnene med forældre og bedsteforældre samt lærere gå ind i kirken.

De skal åbenbart have en ny skoleinspektør, for en lille pige, der sætter sig ved siden af Arne, tager ham forsigtigt på armen og spørger: "Er du vores nye skoleinspektør?".

Så starter de med at synge "Nu titte til hinanden" på grønlandsk:

"Qaalermat qungujupput narsannguup naasui
qupaloraarsuillu qarlulerput,
itersimapput maanna nunarsuup inui
siuteqqulluunniit aalalerput."

Derefter træder den nye skoleinspektør, Kim Bach, frem foran forsamlingen i kirken og siger nogle få ord på grønlandsk. Han fortsætter med at holde følgende velkomsttale på dansk, som bliver oversat til grønlandsk af viceskoleinspektøren, sætning for sætning:

"Hvert år i august når sortebærrene er modne, når midnatssolen ikke længere skinner, når gadelysene tændes igen for første gang efter sommeren, når kvanen står lækker og sprød, når fangerne drager efter rensdyr, - da vender alle ørrederne tilbage til den elv, de kender så godt.

Alle I, kære børn, store og små, I har lige som ørrederne været ude vidt omkring hele sommeren. Nogle har været langt væk, og andre har været her tæt på.

I er alle vendt tilbage til den samme elv, Qeqertarsuup Kuua uttoqqatserpunga Atuarfia.

Her vil vi hele næste år læse, skrive, regne, synge, tale fremmede sprog og lege sammen. I løbet af det næste år bliver vi allesammen klogere end vi var. Det skal vi hjælpe hinanden med. Vi skal passe godt på hinanden, og vi skal passe godt på vore skole, så Qeqertarsuup Atuarfia bliver den bedste skole i landet".

Efter at have sunget endnu en salme, forlader alle kirken. 1. klasse-børnene og deres forældre bliver bedt om at gå over i skolegården, hvor der foran indgangsdøren til skolen er bygget en lille æresport med grønlandske flag i. Det smukke grønlandske flag, som symboliserer den røde midnatssol og den hvide is. Her bliver hvert barn råbt op og går med klasselæreren ind gennem æresporten til deres allerførste skoledag. De er klædt i deres smukke nationaldragter men har allesammen på ryggen en flot ny skoletaske i stærke farver med Mickey Mouse el. lign. Her mødes gammelt og nyt. Til sidst må den nye skoleinspektør også gennem æresporten, som er så lille, at han må bukke sig. Det må være en første skoledag, de aldrig glemmer.

Jeg må ned for at handle ind: 3 store indkøbsvogne fulde af madvarer. Alle 3 indkvarteringssteder er løbet tør for mad efter week-enden. Det bliver i alt 2.310 kr.

Arne har lovet at vise mig "Chokoladefabrikken", som viser sig ikke at være så lækker, som den lyder. Det er nemlig stedet, hvor kommunens sorte plastikposer bliver tømt for indhold fra samtlige toiletter i byen - direkte ud i havet ned ad en lang sliske. Plastikposerne bliver brændt. Rejefabrikken har også sit spildevandsudløb her. Vandet har derfor en ubestemmelig farve - for slet ikke at tale om lugten!

Derefter går vi ned på rejefabrikken for at købe 2 kg friskpillede rejer: 160 kr.

Hjemme på Arktisk Station spiser vi frokost. Studenterne har rigtig travlt med deres projekter. De sidder rundt omkring i grupper, og andre arbejder hårdt ude i felten.

Aftensmaden i dag består af kogt lakseørred med kartofler og citronsovs.

Tvillingeparret, Lars og Lotte, fylder i dag 25 år, og Jacobi har lovet at bage amerikanske pandekager til os alle i aften.

Vi mødes på skolen kl. 20, hvor programmet for næste dag bliver gennemgået. Jacobi underviser i tidevand. Lars og Lotte har bagt kanelsnegle, som de deler ud, og vi synger fødselsdagssang for dem.

Bagefter går vi alle til Arktisk Station og spiser pandekager. De smager godt, - og vi får endda sirup til.


Næste billede:Forbi Blåfjeld
tilbage Tilbage til Indholdsfortegnelse