| Hjemmeside >| Indholdfortegnelse >| forrige side >| næste side|                                                           English version Udkiggen
Fra Udkiggen på den sydligste pynt i Godhavn kan man se kødøen, Fortunebay og en hval                    © Akvarel af Ole Jacobi 1996
Fra gammel tid har man haft en udkigspost efter hvaler. Det er et skur af træ, malet som et Dannebrogsflag, hvor man kan sidde i læ for vinden og spejde efter hvaler. I gamle dage havde man en lille signalkanon her, som man affyrede når man så en hval, så hvalfangerbådene inde i havnen kunne komme afsted.

Skuret fungerer også som sømærke, derfor bemalingen som Dannebrogsflag. Vi fandt et geodætisk fikspunkt her.


Torsdag, den 15. august 1996

Der står en strid blæst ind fra øst i dag. Det er overskyet og 4 graders varme.

Jeg skal til Blæsedalen i dag, og Brian og Lars fra XTV skal med. Arne har sat dem stævne her på Arktisk Station kl. 09.00, og de kommer nu, så vi går. Jeg har taget godt med tøj på, for det blæser som sagt meget, og solen skinner ikke i dag.

Arne er rigtig i hopla og fortæller om geologien. Qeqertarssuaq ligger på en halvø bestående af gneis - altså meget gammel fjeld. De høje fjelde i baggrunden, Lyngmarksfjeldet og Apostelfjeldet f.eks., stammer fra Tertiærtiden. De er "kun" ca. 60 mio. år gamle og består af basalt. De er altså af vulkansk oprindelse.

Vi går opad og kommer forbi den hævede strandlinie. Da isen smeltede for godt 10.000 år siden, hævede landet sig i alt 140 m p.g.a. det aftagende tryk fra isen. Samtidig steg havspejlet godt 40 m p.g.a. den smeltede is. De øverste strandlinier findes derfor her 100 m over den nuværende kyst.

Lidt højere oppe møder vi flydejord og polygonjord, som Brian og Lars gerne vil fotografere. Flydejord er nogle mærkelige, næsten helt vegetationsløse områder. De består af flydejord - og man kan på riller i jorden se, i hvilken retning udflydningen sker. På skrå flader med fugtig jord, og hvor permafrosten ikke ligger så dybt, kan de øverste jordlag glide langsomt nedover på den hårde permafrostplade.

Et lignende fænomen kan opstå på plane flader i det, som kaldes polygonjord. I stenede og mudrede områder uden tørvedække forekommer der polygonjord. Det drejer sig om cirkler. Fænomenet opstår ved, at opretstående nåleis nede i jordlaget vokser i længden og presser materialet opad. Opstår der tillige spaltedannelser i jorden, vil sten og grus samle sig i revnerne.

TV-holdet får Arne "i kassen", hvor han demonstrerer disse fænomener. Han står og jokker rundt i mudder i sine store støvler, så mudderet til sidst står ham helt op til knæene. Han siger, at han nu vil diktere et brev til vores Rektor om, at han til næste år vil have smudstillæg.

Ved søen og mange andre steder ses nogle små forhøjninger på den fugtige eng. Det er palser. Gennem udskillelse af is i en vandsamling knap en meter nede i tørven presses overlaget op. Derved kommer forhøjningen. Da palsen er mere udsat for frost end det omliggende flade terræn, vil den fortsætte væksten. På et tidspunkt vil der opstå sprækkedannelser i tørvelaget, og vejr og vind vil erodere palsen ned igen.

På vejen tilbage sætter vi os og nyder stemningen, mens vi spiser vores madpakker med udsigt ned i den dybe slugt, hvor elven bruser. Vi sætter os i læ for vinden, så man rigtig kan høre elven. Dette bør forblive et "HK"-område. Det er et område af så speciel egenart og stor skønhed, at det bør værnes mod masseturismens forbrug af natur og kultur. Derfor gælder det om ikke at røbe et sådant sted - at Holde Kæft.

Arne går ud for at finde Elsebeth, Berit og Susanne og se, hvordan det går med deres projekt. Jeg går alene hjem. Jeg tænker, at Grønland er et fantastisk land. Med sin imponerende arktiske natur er det et sted uden sidestykke i verden, og jeg tænker igen på Povl Dissings sang:

LUFTEN ER REN
VEJRBIDTE STEN
VINDEN SLÅR IND OVER LANDET
SUSER I BUSKE LANGS VANDET
BRUMMER EN BRED HARMONI
MED DUFTE I.

Hjemme på Arktisk Station slår jeg dej op til franskbrød, "Dieke-brød". Det er min tur til at bage.

Vi får sildepisker-suppe til aftensmad med ris, kartofler, gulerødder og porre i. Sildepisker er det samme som vågehval.

Mødet på skolen er aflyst, fordi der skal spilles revanchekamp i fodbold i aften. Vi har sat 2 kasser øl på højkant.

Allerede inden fodboldkampen starter, kommer Martin Søgaard humpende ind på Arktisk Station. Han er kommet galt afsted under opvarmningen og har stærke smerter i låret. Jeg giver ham en pose dybfrosne grønærter på låret, og vi får sat ham i en stol. Det ser ikke ud til, at han har det helt godt, så Arne ringer til sygehuset. Lidt efter bliver han hentet med "ambulancen". Arne og jeg tager med til sygehuset. Lægen siger, at det er en fibersprængning og giver ham nogle smertestillende piller og en stor pose is med tilbage.

Da Martin igen bliver sat i den gode stol og tager en pille samt får en skive nybagt franskbrød med ost og et glas mælk, begynder pillen at virke, og han får ansigtsfarven tilbage. Isposen ligger fast forankret på låret. Vi sidder lidt og taler om Sofus, som fik en fibersprængning sidst, vi spillede fodbold, til megen morskab for grønlænderne. Nu har vi hørt, at mange grønlændere lægger nøje vægt på at udpensle, hvor komisk en farlig situation kan se ud. Og vi kan godt få Martin til at le igen.

Fodboldkampen bliver spillet i øsende regn. Keld er holdleder, og det er han så god til, at vi vinder 6-4 denne gang. Nu ved Keld bare ikke, hvordan han skal få sagt det til Arne. Men heldigvis er Arne gået i seng, da kampen er slut, så det må vente til i morgen. De 6 mål bliver scoret således: Mikkel scorer 2 mål - det ene fra midten af banen. Årets mål på Godhavn Stadion. Torben scorer også 2 mål, og Lars Juul Hansen og Thomas scorer et hver.

Sune, som er målmand på det danske hold, har nu lært, at en målmand gerne må bruge hænder og arme! Han klarede det ellers perfekt i søndags ved bare at bruge kroppen.


Næste billede:Fortunebay 
tilbage Tilbage til Indholdsfortegnelse