| Hjemmeside >| Indholdfortegnelse >| forrige side >| næste side| English version
Kangerlussuaq
Et kig ud af Søndre Strømfjord nede fra broen over elven.                                                          © Akvarel af Ole Jacobi 1996

Fakta om lufthavnen:Bluie West 8



Tirsdag, den 6.august 1996

Vi er på vej.

Nu begynder rejsen til det Grønland, vi har glædet os sådan til og hørt så meget om. Vi er 46 personer i alt, men de første 20 er allerede taget afsted for en uge siden for at holde ferie i Ilulissat (Jakobshavn). Vi skal møde dem der i eftermiddag. Vi er 26 nu, som alle møder til tiden i Kastrup. Vi laver gruppe-check-in til SK291 til Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), og det går som smurt i olie - men tager alligevel næsten 45 min. Vi er lidt spændte på, om vi har overvægt, men da alle er checket ind, hører vi bare, at det hele er OK.

Af en eller anden grund bliver vi forsinket ca. en halv time, før flyet får lov til at lette. Vi sidder som een stor gruppe her allerforrest i flyet, og jeg er så heldig at have fået en vinduesplads! Vejret er klart og solrigt, og vi forlader Danmark i 24 graders varme. Snart flyver vi over Helsingør - udsigt til Kullen - Anholt, Læsø og hele Skagen nede til højre. Ind over Norges fjelde og dybe fjorde - og så ud over Atlanterhavet. Pludselig dukker Island frem, og vi er først i tvivl, om det kan være Færøerne. Men da der er sne på toppen af fjeldene, bliver vi enige om, at det naturligvis er Island. Klokken er 13.15.

Så ser vi Grønland ude i det fjerne. Alle styrter til vinduessiden for at se det. Langt dernede i havet er der nogle små, hvide, uformelige tingester. De er kridhvide, og Ole Jacobi siger, at det er isbjerge. Nu kan vi også godt se det. Det er ikke fiskekuttere!

Grønland har rullet den hvide løber ud for os: Vi får nu den første virkelige fornemmelse af indlandsisens vidder. En stor snehvid flade, næsten uendelig. Hist og her bryder nunatakker (fjeldspidser) gennem isen og danner mørke øer. Det er holdepunkter for øjnene i al den hvidhed. Arne Villumsen falder i trance og siger: "Det gør geologerne våde over det hele at se en nunatak".

Så bliver det pludselig overskyet, og vi kan ikke se mere. Kl. 14.30 siger kaptajnen, at vi lander om ca. 30 min. i Kangerlusuaq. "Der er +3 grader C", meddeler han. Det er godt, at jakke, hue og vanter ligger øverst i rygsækken.

Vi skal videre fra Kangerlussuaq til Ilulissat kl. 15.30, men det skal vise sig at gå helt anderledes. "Om Gud eller Grønlandsfly vil", siger man her i Grønland. Ved ankomsten til Kangerlussuaq får vi at vide, at Grønlandsfly "ikke vil", og vi kan ikke komme videre til Ilulissat før tidligst kl. 18.00. "Så må vi se, hvad Vor Herre kan gøre", sagde Strange Filskov på Turistkontoret i Ilulissat, da jeg ringede dertil for at fortælle om forsinkelsen. Vi skulle jo sejle fra Ilussat kl. 17.00, og vi har bedt resten af holdet (de 20, som allerede er i Ilulissat) om at møde os ved havnen kl. 16.45.

Jeg ringer til Preben Ullitz, turistchefen i Qeqertarssuaq (Godhavn) for at informere ham om forsinkelsen. "Nu tager du det bare helt roligt", siger han. Måske bliver vi indkvarteret i Ilulissat, eller også gør vi ikke! Ingen kan sige noget.

Kl. 14.15 får jeg en telefonopringning, kaldt over Informationen i lufthavnen. Det er Marianne Kirkegaard, een af vore studenter i Ilulissat, som siger, at nu har de vredet armen om på skipper ombord på KNI-båden "m/s Tugdlik", som skal sejle os til Qeqertarssuaq, og vi sejler i aften kl. 19.00 - eller når vi ankommer.

Så vi venter.


Næste billede:Foran hotellet i Kangerlussuaq
tilbage Tilbage til Indholdsfortegnelse