| Hjemmeside >| næste side|
                                                       
 Akvareller fra Californien 2010
Map of CaliforniaPoint Pedras BlancaCambriaEstero BayMorro RockTurri RoadShell BeachBonnie Brae
Klik på de røde prikker for et gå direkte til et billede

Fra Danmark til Californien USA
17 Feb 2010

Beslutningen om at tage vore egne Brompton foldecykler med til USA viste sig at give vanskeligheder. Betingelserne for den billige flyrejse vi havde købt hos Lufthansa var, at der kun kan medtages et styk bagage på 23 kg pr person. Hvis vi derudover vil have cykler med koster det 300 Euro for en returrejse pr cykel, og det vil næsten fordoble udgiften til flyrejsen. Vi finder en løsning ved at købe en taske til den ene foldecykel og en papkasse, som vi fik hos forhandleren til den anden. Tasken var ret dyr, men ikke så dyr som at tage cyklen med som eksta bagage og så kan den bruges til andre rejser i fremtiden. Nu er opgaven så at finde plads til tøj og andre fornødenheder, men med lidt snilde lykkedes det.

Nu er vi parat til den lange flyvetur med skift af fly i München under vejs til Los Angeles hvor vi skal besøge familie. At tage en billige flyrejse medfølger at man skal stå i lange køer i timevis. Først i check-in, så sikkerhedscheck og endelig ved gaten, men vi klarer det hele og finder vore sæder til den lange rejse. Mange timer senere, trætte og med stive ben, ankommer vi til Los Angeles Airport og tager en taxa til vores hotel som vi havde booked over nettet hjemmefra.
 


Næste billede: Point Pedras Blanca, Californien

Hjemmeside: Susanne & Ole Jacobi 
Tekst og akvareller af Susanne og Ole Jacobi